Line Mikjaer

Jeg var på tur med min veninde her sidst og vi kom til at snakke om min udstråling – hvorfor kan jeg ikke lige huske. Hun fremhævede så mange ting ved mig, at jeg de sidste par dage har gået og spekuleret over hvad jeg egentlig elsker ved mig selv. Derfor skriver jeg dette indlæg, for at kunne inspirere jer til, at tænke over hvad I faktisk godt kan lide ved jer selv.

Jeg elsker min øjne! De har altid været meget udtryksfulde og specielle. De er også altid det første folk kommenterer på. Grundet en genfejl, så har mine øjne ikke helt samme farve som min families. Jeg har grønne øjne med en brun midte, hvor min familie er mere ovre i det blå. Jeg ved, at min farmor har de smukkeste nøddebrune øjne og min morfar havde så vidt jeg husker de smukkeste blå blå øjne. Noget af det specielle ved mine øjne er, at man typisk kan se hvad humør jeg er i, da de skifter lidt i farven. Det er ikke noget jeg selv tænker over, men tit bliver jeg spurgt om jeg f.eks. har ondt, da mine øjne tydeligt udstråler det.

Jeg er også ret glad for min røv. Jeg tror det ligger til min familie at have en god røv. Jeg har ikke kæmpet for den overhovedet, den er bare rund og tilpas. Det er i hvert fald ikke den jeg skammer mig over.

Derudover er jeg faktisk også begyndt at elske mit smil noget mere. Da jeg var lille var det altid et tandsmil man kunne finde på billeder af mig. Efter jeg blev ældre, er det forsvundet lidt. Da jeg var barn, var det smil bare så nuttet. I en lang periode gik jeg med et skævt smil, som mange faktisk husker mig for. Men nu, jo mere jeg kan mærke, at min selvtillid vokser og jo mere glæde jeg får tilbage, jo større bliver mit smil også. Og du er sgu ikke i tvivl om hvornår jeg er virkelig glad – for så smiler jeg også mega meget med øjnene.

Dette år har også vist mig, hvordan mit gåpåmod er blevet endnu større og mere intenst. Det er noget jeg virkelig elsker. Jeg sætter mig noget for, og så får jeg faktisk sat tingene i værk. Om så det er renovering af hus, oprydning, opgave, ansøgninger, opskrifter eller at lave flere aftaler med venner, så tager jeg det typisk med et smil. Forhen var jeg altid bange for om jeg nu kunne finde ud af det, nu har jeg fået en Pippi Langstrømpe tilgang til tingene: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!“

Jeg elsker min positive udstråling. Selvom jeg selv godt kan tænke; “Fuck det her er ikke godt. Det går galt“, så klapper jeg folk på skulderen og smiler: “Ved du hvad, det skal sgu nok gå, vi har prøvet det der er værre.” Selvom jeg selv ofte føler, at alt er helt håbløs, så prøver jeg at se positivt på det og finde det gode i det hele – det kan være svært, men jeg er blevet bedre til det.

Min kreativitet – når den endelig har det med at dukke op en gang i mellem. Efter jeg blev sygemeldt i foråret 2017, har jeg haft sværere ved at være kreativ med min kunst og andet. Dog husker jeg mig selv på, at der er så mange måder at være kreativ på. Det behøver ikke kun at være med kunst, det kan også være mad, oprydning og så meget andet. Derfor har min kreativitet fået lov til at blomstre på en helt anden måde de sidste mange år og jeg kan godt lide den udvikling – selvom jeg savner at tegne og male.

Jeg er faktisk positiv overrasket over dette indlæg. Det har været en øjenåbner, men også en stor glæde. Jeg kunne faktisk skrive meget mere, men det gemmer jeg til et andet indlæg. Derfor kommer dette indlæg til at hedde del 1 – for jeg har virkelig lyst til at dele alt det her med jer