Line Mikjaer

Har du nogensinde prøvet at sidde i et lokale, have læst dine lektier til en undervisning og sidde og lytte efter hvad læreren siger… og alligevel ikke fatte en skid? Virkelig bare føle dig dum i stedet? Jeg har, ellers ville jeg jo ikke skrive dette indlæg. Jeg kæmper for at læse og forstå. Det er en vild spændende uddannelse jeg går på og jeg brænder så meget for emnet. Det er det her jeg vil. Dog kan jeg godt mærke at min evne til at tage noter er i bund – det har jeg aldrig været godt til. Jeg kan ikke bare skrive ned hvad min lærer siger. Jeg tager noter i timerne og streger ned når jeg læser. Nogen gange slår mit hoved bare fra, jeg kan ikke altid følge med – jeg bliver hurtig træt. Det betyder at jeg skal kæmpe det mere for at lære det og kunne gøre det godt.

Jeg elsker at læse! Virkelig. Dog kan der være dage hvor jeg virkelig ikke orker – så bliver læsningen ikke lige god, ergo husker jeg ikke særlig meget af det der bliver læst. Det er ikke fordi jeg ikke vil – men det er længe siden at jeg har gået i skole på den ”hårde” måde her. Hvor det er læsning hver dag og ”forelæsning” fra læreren hver time. Det har jeg ikke gjort i rigtig mange år. Faktisk noget nær 5 år. Så selvfølgelig køre hovedet ikke derefter. Det sker jo det skidt. Nu skal jeg have hovedet med på geled igen og holde fast i det. Det kommer til at tage tid – men jeg vil kæmpe.

Ernæring og Sundhed er jo fuldkommen crazy spændende! Så selvfølgelig skal der bare skovles indenbords med viden. Selvom at det kan være lidt tørt og kedeligt at læse. Men i det mindste så prøver jeg da. Vi er jo ikke kun læse heste – der er også meget praktisk undervisning. Der skal der også bare læses til. Nå ja, men vi tager et skridt af gangen og det er at få læst og forstå.

Så hovedet ned i bogen igen, Mikjær!

Det er ingen hemmelighed at jeg har stress. Det har jeg haft siden det arbejde i Viborg. Jeg bruger hver dag på at få det bedre, nogen gange med succes, andre gange uden det store held. Det bedste for mig er at have min alene-tid. Hvor jeg bare sidder for mig selv og ser en eller anden film og så nørkler et eller andet med fingrene – måske tegner eller skriver historie. Det betyder ikke at jeg ikke kan være sammen med folk. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend, bare for at få noget ro og kærlighed. For at kunne slap af.

Jeg vil prøve at komme med nogle gode måder at slappe bedre af på, som virker for mig nærmest hele tiden. Jeg ved ikke om det er til nogen gavn, men jeg synes det er godt at kunne dele dem. Så tag dem eller lad vær.

1. Strukturer din tid – skriv ned hvad du har planlagt og flet det eventuelt sammen med din madplan, hvis du har sådan en. Det kan være meget afslappende at have mere styr på hvad man skal nå. Det lyder underligt, men det virker faktisk for mig.
2. Brug tid på dig selv. Tag nogle masker, smør dig ind i creme efter et langt bad. Den er nok mest henvendt til kvinderne den her, men alligevel. Giv dig tid til at pleje dit ansigt, hud, hår og negle. Personligt når jeg lige husker det, så har jeg et helt ritual jeg bruger morgen og aftenen. Ansigtscreme, øjencreme, kølende creme til mine trætte ben, creme til mave og baller. Og efter et dejligt bad får håret lige en omgang olie. Man bliver så glad for at gøre noget for sig selv.
3. Kom ud og få noget luft. Gå eller cykel en lang tur. Jeg har endelig fået lavet min cykel og glæder mig helt vildt til at komme ud og få den og mig selv luftet. Det giver en helt anden frihed bare at gå og lytte til omgivelserne eller at cykle en tur til vandet.
4. Drop planerne en gang i mellem og gør noget du har lyst til. Gå ud på café og få en kop kaffe. Tag en tur i biografen. Besøg en ven. Vær sammen med nogen der gør dig glad.
5. Hyg dig. Sørg altid for at der er noget i løbet af dagen som du kan hygge dig med! Mit højdepunkt er at sidde efter aftensmaden og se en god film eller serie og så bare koble fra.
6. Hør noget god musik. Det er faktisk bevist at musik påvirker os meget. Så på med dit yndlings musik og skru op for det – glem naboerne de 10 minutter og nyd bare musikken, mens at du danser tosset rundt. Jeg har en afspilningliste som hedder dans, når jeg høre den, så glemmer jeg alt andet og danser bare tosset rundt i hele værelset. Denne her sang høre jeg gerne når jeg virkelig har brug for ro til hovedet. Lars Lilholt har altid kunne få mig til at slappe af og denne sang fra hans nyeste album har virkelig ramt mig.

… men det så er til den positive side! Så kan man ikke andet end at blive glad, rundtosset og en lille smule bange egentlig. Synes det er så længe siden at det er gået den vej for mig, udover at jeg har min fantastiske familie og mine venner. En del ved at jeg har brugt meget tid i Jylland det sidste halve år, hvor jeg har været i gang med min tjeneruddannelse. Nu er det slut! Eller det var det allerede da jeg blev fyret af de røvhuller i Viborg, men alligevel. Det er helt slut, for på mandag starter jeg på min nye uddannelse, en uddannelse som jeg søgte ind på for et år siden, men så i sommers fik tilbudt en standby  plads på. Det viste sig så først at være her i Februar at jeg skulle være heldig at nogle faldt fra. Jeg er så spændt og så pisse nervøs, for igen skal jeg til at starte helt op fra bunden med at lærer nye mennesker at kende og gøre et godt indtryk. Derudover skal jeg på rustur. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet før, så det skal nok blive spændende at se hvordan det bliver. Faktisk bliver det hele spændende at finde ud af og få styr på. Meeen jeg er jo min mors datter, så selvfølgelig kommer det til at gå godt.

Så jeg synes selv det begynder at gå den rigtige vej nu. Det eneste er at jeg kommer til at savne mine hunde og at kunne snakke med mine forældre hele tiden, men heldigvis er telefonen jo opfundet og jeg kan altid tage hjem og se til dem. Det bliver faktisk godt med nogle busture igen – det er så hyggeligt. Det bliver også rart at komme helt permanent hjem igen og se alle vennerne og forhåbentligt også noget til mine brødre. Dog er der lige nogle ting der skal på plads. SU’en er selvfølgelig søgt, ungdoms kortet skal jeg lige godkendes til, cyklen skal hives ned til cykelmageren og ordnes, der skal bestilles nye briller og så videre. Nøj der er for lidt timer i døgnet, men godt at jeg er vant til at stå tidligt op.

Det hele kommer til at rykke, forhåbentligt. Nu som studerende indenfor Ernæring og Sundhed!

Jeg overvejede faktisk at droppe at lave en nytårs hilsen herinde i år. Og så tog jeg mig selv i nakken, for jeg er vild med traditioner og hader når de bliver brudt. Dog i år ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal skrive, for alt i alt har det været et decideret lorte år. Vi har mistet så mange skønne mennesker. Samt mit eget liv har ikke rigtig kørt helt på skinner i år. Det første halve år, fik jeg en masse nye venner på mit studie, et studie som jeg faktisk var rigtig glad for. Det mente en dårlig lærerplads dog lige at de skulle ødelægge – men heldigvis, for jeg fandt hurtigt ud af at jeg virkelig ikke kan holde til det. Jeg har sgu lidt for mange skavanker og det er jeg glad for.

Tilgengæld har 2016 stået i træningens tegn. Jeg har trænet hver eneste måned, men er kun nået op på 27 uger i træk. I næste uge hiver jeg den op på 28 uger. Jeg har trænet tidligt om morgenen, og om natten. Jeg har trænet på min fødselsdag, juleaftensdag og i da nytårsaften. Jeg har lagt blod, sved og nærmest tåre i min træning og er ganske tilfreds. 2017 kommer til at stå endnu mere i træningens og sundhedens tegn. Det sidste får I mere af vide om inde i det nye år, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang!

2016 har også givet mig rigtig meget smag for at være kreativ igen. Jeg har syet så mange tasker, kjoler, bluser. Jeg har malet flere malerier, jeg er så småt begyndt at tegne igen, efter at jeg fik mine drømme tuscher af min storebror i julegave. Jeg udfordre mig selv og leger med nye ideer. Jeg har leget med nye opskrifter og leget med nye motiver når jeg var ude og fotografere. Det var været så herligt og jeg har fået meget konstruktiv kritik og ros, fra mine største kritikere og det tager jeg med mig som altid.

Men jeg må sige at 2016 har ikke just bragt mig noget på kærlighedsfronten, jo min familie og venner, men ellers har den side virkelig lagt i fryseren og passet sig selv – det er nu meget godt. For helt ærligt jeg er ved at være træt af at jagte kærlighed og kæmpe sådan for at få den. Så fra nu af holder jeg min chokolade for mig selv og mine nærmeste. Basta.

Jeg forudser et 2017 med en helveds masse kaffe, kreativitet og venner. Det bliver dejligt – det kan ikke andet. Hvordan 2017 ellers bliver, det vil jeg ikke spå om jeg vil bare tage imod det med åbne arme og håbe på at de lader de sidste af mine yndlings skuespillere være i 2017.

Vi ses i det nye år! Jeg håber ikke det er så stor en lurendrejer som 2016.

For 9 dage siden mødte jeg på arbejde, i fuld uniform og næsten helt klar til min lange aftenvagt. Jeg skulle møde fra 17-23 og derefter gøre klar til dagen efter. Egentlig havde jeg virkelig ikke lyst til at komme på arbejde for dem jeg skulle arbejde med havde en tendens til at tale ned til mig som et lille barn. Men da jeg så mødte op, så stod der en tjener som ellers ikke havde vagt denne aften, han bad mig gå op til min personalechef for han ville gerne lige snakke med mig. Forvirret gik jeg derop og endte med at sidde til møde med manden som efter ingen gang 2 minutter fortalte mig at jeg var fyret. Min profil passede ikke ind i deres firma. Det eneste jeg tænkte på var om der var nogen der havde klaget over mig, det var der ikke. Derimod synes de tre chefer ikke at jeg var noget for dem. Jeg fik af vide at hvis jeg ville arbejde inde for denne branche, så kunne det godt ske at jeg var heldig at finde noget.. alle andre steder end her. Dette forbløffede mig, for jeg har kun fået ros i min skoletid og af mine kollegaer. Dette var dog bare en undskyldning, for i sidste ende kom det frem at det var fordi jeg havde været syg. Syg hvor min øverste chef selv havde sent mig hjem fordi jeg ikke skulle smitte andre. Jeg rystede bare på hovedet og kommenterede at de måske skulle lære hvordan man havde elever istedet for at udsætte dem for det jeg havde været igennem. Jeg skulle følge en tjener som havde 17 timer mindre end jeg, jeg skulle lærer tingene på hendes måde – men når jeg gjorde det overfor de andre fik jeg skæld ud. Jeg blev kastet rundt mellem de forskellige tjenere og blev godt og grundig forvirret oveni hovedet. Min familie og venner kunne tydeligt mærke at arbejdet fyldte meget i mit hoved og krop når jeg havde fri. Jeg bed af folk og havde ondt i hele kroppen, jeg kunne ikke fokusere eller slappe af. Mildest talt, jeg var ved at gå ned med stress over et arbejde som faktisk behandlede mig af lort.

Det jeg så kan konkludere nu er, jeg er for kreativ og københavnsk til Viborg (dette var endda min kære mors ord). Jeg skal fanme ikke ud i den branche igen i fuldtid. Jeg er lykkelig når jeg kan være mig selv. Jeg er heldig at jeg slap for at gå helt ned.

Stress er ikke noget at spøge med. Jeg har brugt flere dage på at prøve at koble fra og glemme den halvanden måned jeg nåede at spilde på et hotel i Viborg. Det har været svært og det er stadig svært, men jeg synes selv jeg er blevet bedre. Nu kæmper jeg så for at finde julestemningen frem og være kreativ igen. Jeg har allerede fået lavet noget kreativt til mine julegaver til folk, så det er nogenlunde på plads, nu mangler jeg bare julestemningen – men mon ikke den kommer med de dejlige mennesker som jeg omgiver mig med?

Det er vel ingen overraskelse at vi er i December og julen er lige om hjørnet. Det eneste vi faktisk mangler lige nu er sneen. Selvom flere vil hade at skulle køre i det. Jeg elsker virkelig sne og især her op til jul. Men kan man ikke få det til jul, nå ja så må man høre Let it Snow i stedet! Det er en fantastisk sang, som jeg lige nu faktisk danser rundt til i bare morgenkåbe og drikker kaffe til. Åh ja – nu er det sgu december og Line her er så småt ved at komme i julehumør påtrods af så meget modgang.

Er du lidt små trist eller bare stresset, så sæt dig ned og hør Dean Martin her, hans stemme kan virkelig få enhver til ro. Det er sgu så afslappende og fantastisk. Eller mangler du et godt grin, så sæt en af Ørkenens sønners julesange – så kan man ikke lade vær med at smile stor. Så på med julemusikken, tag noget gløgg eller kaffe, flet en stjerne eller ti og så bare lænd til dig tilbage og nyd dagen, aftenen og natten. Det hele kan så let gå godt og vi skal nyde julen mens den er her.

I morgen starter jeg op igen, efter 4,5 måneders sommerferie. Det har været en ferie jeg virkelig har nydt, men nøj hvor har jeg virkelig også savnet at lave noget. Jeg savner at studere, mig som altid har været skoletræt. Nå ja, men at sidde på skolebænken må vente lidt, for i morgen starter jeg i praktik i Viborg og skal have fundet de hvide skjorter og mine pæne sko frem igen. Det bliver en spændende, men også meget hård tid jeg går i møde de næste par uger. Det der bekymre mig mest, er om mine knæ og skulder kan opføre sig ordentligt. Mon ikke det går alligevel.

Dagen i dag, skulle bare have været en afslapningsdag, men den blev alt andet. Først vågnede jeg med følelsen af at jeg havde sovet for længe. Klokken var 8:16 da jeg vågnede – jeg kunne ikke forstå hvorfor mit vækkeur ikke havde ringet (og min hund ikke havde hevet min mobil på gulvet for at få den til at holde kæft), goddag vintertid! Derefter sad jeg et par timer og hyggede med mor og min kusine i stuen. Jeg lavede lige en omgang lækker frokost til hele flokken, og derefter tog fanden dog ved mig, for i mine forældres gård, havde vinden for flere uger siden væltet vores telt og mors gyngesofa var udsat for at gå i stykker. Længe havde snakket været på at vi skulle have det fjernet. Det blev dog først i dag, hvor jeg valgte at tage affære og pakke det ned. 4 timer senere – var alt pakket væk. Teltet var smidt i traileren som var blevet tømt for træ, gyngesofaen sat ind i maskinhuset og ligeledes havemøblerne. Så manglede oprydningen blot og før at vi fik set os om havde mor og jeg sågar fejet bladene væk fra gården så nu står den pæn og fin og er klar til den sidste efterårsmåned.

Nu skal jeg så nyde de sidste par timer med mine forældre, med risengrød, et varmt bad og bare hygge med mine hunde. Lige for at koble helt fra inden at jeg skal møde kl 9.30 i morgen tidlig. Det bliver en lang dag for jeg har først fri kl 17. Dog har jeg så allerede weekend der igen, da jeg har fri tirsdag og onsdag. Så skal jeg arbejde resten af ugen og lige lære stedet helt at kende. Det bliver sjovt, underligt og meget nyt. Jeg tager det med et smil.

 

… og den går ud på at være glad og lykkelig. Jeg sad og hørte “I’ve got a dream” fra disney filmen Tangled her tidligere, og den fik mig til at tænke. Hvad er drømmen egentligt? Hvad drømmer vi om i vores liv?

Jeg blev spurgt for nogen tid siden af min kusine, hvad jeg drømte om og fik af vide at et hurtigt svar er guld.  Jeg sagde længe og tænkte over den, faktisk uden at komme til et svar. Det var først da hun spurgte mig igen, at jeg uden at tænke over det, straks svarede: At få et barn. Faktisk havde jeg to svar. At få et barn og bare være glad og lykkelig. Det er drømme man kan arbejde med. Barnet skal nok komme en dag, det er både sikkert og vist. At være glad – mange der kender mig vil sige at jeg er en meget glad person og det er jeg også, men… jeg har oplevet meget psykisk og fysisk modgang. Jeg formår alligevel at holde hovedet op og ikke lade mig lige så let slå ud. Dog mangler jeg virkelig at have en tid hvor jeg bare er glad. Glad og lykkelig. Det behøver ikke være en kæreste eller et barn der giver mig den glæde, det kan være hvad som helst.Det er derfor min drøm er at blive glad og bare være det hele tiden eller nærmest hele tiden. Lige nu er jeg virkelig glad – lidt tummelumsk, men så glad. Jeg kan ikke forklare hvorfor, da jeg ikke kan regne det helt ud selv – eller jo jeg tror godt jeg ved det, men jeg tør ikke satse på at det er det der gør det, for jeg er nok bange for at miste den glæde.

Jeg vil være lykkelig med mit liv og jeg tror jeg er rigtig godt på vej lige nu. For jeg ved at mine venner og min familie prøver alt de kan for at hjælpe mig på rette vej. Jeg kæmper en brav kamp på at finde lykken. Spørgsmålet er hvad lykken er? Lige nu er lykken at hygge og være glad. Om det så er at ligge i sengen en hel dag under et tæppe og bare stene film eller skrive historie – det er lykken lige pt. Om den ændre sig med tiden, ja det finder jeg ud af. Jeg spurgte to veninder hvad de troede lykken for mig er. Den ene svarede sådan her: Frihed og kærlighed. Frihed til at leve, bestemme selv, skrive når du har lyst, arbejde når du har lyst, økonomisk frihed til at kunne gøre hvad du har lyst til. Kærlighed i form af dine venner og familie, dine dejlige hunde, en at holde om, en der sender chokolade, når det hele er træls. Det er meget realistisk egentligt. På trods af at jeg virkelig ikke er den store chokolade spiser, men jeg elsker popcorn og bolcher. Den anden svarede sådan her: Lykken for dig, Line… Den er jo svær at svare på… Men jeg tror at lykken for dig vil være at du kan være 110% dig selv. At du kan lave det du elsker. At du får indhold i dit liv som gør livet (mere) værd at leve. Musik der vil fylde dig med glæde. Historier som vil springe ud af dine hænder. En mand du kan kaste al din kærlighed på og som vil give dig al den kærlighed, omsorg og tid du har brug for. En flot krop som du med stolthed vil vise frem. Mere udfoldelse igennem dine kreative ting som malerier, hjemmesyet tøj, billeder og andre DIY-ting. Frihed til at være sammen med dem du holder af. Rejser hvor du kan få fantastiske oplevelser fra. Og selvfølgelig, et barn som du kan give alt. Igen meget realistisk og spot on nærmest. Jeg ved ikke hvad lykken endnu er for mig, men begge svar ramte mig fuldkommen positivt. En ting er sikkert, jeg savner virkelig en at holde om og give den kærlighed jeg rummer og som de fortjener, samt at modtage tilbage. Jeg mangler at komme ud med min kreativitet og finde min frihed.  Så nu vil jeg læne mig tilbage og konstatere det her:

Lykken er at være glad og komme videre med mit liv. De næste par måneder bliver monster hårde, men jeg ved jeg har den bedste opbakning. Så mon ikke jeg klare det endnu engang? Det er kun nogle måneder og jeg har nogle gode gulerødder som bonus.

Når jeg har spurgt folk hvad de tænker om mig, så er det meget ens det der kommer frem. “Du er en rolig og glad person.” “Du smiler eller griner nærmest altid.” “Du er hjælpsom.” “Du siger aldrig nej.” “Du er gavmild og åbenhjertet.” “Du er spontant.” “Du er ærlig.” “Du er altid klar med støtte.” Men der er også de få der kan sige. “Du kan fanme blive skidehamrende sur og skælde ud.” “Du er virkelig en hysterisk kælling.” og ja alt det er jeg. Hvis du træder på mig og tror du er på alle mulige måder bedre end mig, eller at du har det hårdere end mig – så sætter jeg fødderne i og kan blive edder sur. For det første, der er ingen der er bedre end dig selv! Du vil altid være det vigtigste og det bedste i din egen verden. Folk der siger du ikke dur til noget, ud til højre med dem.

Jeg er en stille genert pige, som ikke blander sig i diskussioner, som tit bukker nakken og tager imod, som vælger at gå midt i en samtale fordi jeg ikke er enig. Jeg er en person som kun kommer med min mening når jeg ved den er berettiget. Jeg er vokset op med diskussioner om ørerne, og jeg orker dem simpelthen ikke mere – derfor hadede jeg samfundsfag. Jeg holder min kæft hvis jeg har det dårlig, for folk har en tendens til at sige at det er min egen skyld. En ting jeg dog ikke gør, det er at holde min kæft hvis jeg føler mig uretfærdig behandlet, eller hvis nogen “angriber” en af mine nærmeste – jeg er en beskytter og det har jeg altid været. Jeg finder mig ikke i at blive jokket på af en person som tror de har alverdens pinsler på deres skulder og derfor tror de kan tillade sig det. Jeg kan fanme også have det dårligt! Jeg har en tendens til at stresse fuldkommen fordi folk bare tror de kan læsse alt over på mig.

Derfor er det også virkelig vigtigt for mig at kunne få lov til at slappe 100% af og kunne glemme alt andet end mig selv og mine nærmeste. Det kan være i form af at tage ud og gå en tur, tage ned at træne, stene film en hel dag, være ude og svømme med min mor og snuppe en tur i spaen bagefter, eller bare spille WoW i lange baner så jeg irritere folk omkring mig, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig. Jeg nyder livet og har det skide sjovt når det tager mig. Man skal ikke gøre ting man ikke har lyst til, og man skal slet ikke lytte til folk som kun er ude på at bringe dig ned eller gøre sig bedre end dig. Dem kan man ikke bruge til noget – jo modgang i livet. Man skal tage fra nogen gange og bare lukke alle andre ude og så kun koncentrere sig om sig selv. Selvom at det kan være utrolig svært. Sådan er det jo – derfor er det vigtigt at kunne finde en måde og slappe af fuldkommen. Med de ord vil jeg nu drikke min te og åbne mit spil og se om jeg kan dinge lvl 50 i dag.