Mikro indlæg om mavefornemmelsen.

Gik i skole i dag, men da jeg var 200 metre fra skolen, så endte jeg med at vende om. Hele turen havde min mave forsøgt at fortælle mig noget. Min mor har altid lært mig at man skal lytte til sin mave, også selv om det den siger kan være forkert. Problemet er blot at mit hoved ofte har magten, og derfor får jeg så let og tit dårlig samvittighed. I dag var så det sjældne tidspunkt hvor mit hoved faktisk lyttede til min mave. Som sagde: det her klare du ikke, det går galt.
Den havde ret. Nu dag ville blive en dårlig dag, hvis jeg ikke havde lyttet til min mave. Så da jeg kom hjem igen til en bror der snorkede på sofaen, ja så smed jeg min taske og greb bare min pung i stedet for og gik ned og købte morgenmad til os. Godt nok kom han hjem kl 5 i morges så han vågner ikke lige foreløbigt, men så er der til ham når han vågner.
Nu har jeg så sat mig ved min bærbar med et rundstykke, en kakao, Gordon Ramsays køkkenmareridt på Gittes ipad, og laver spansk grammatik.

Mon ikke det bliver en perfekt dag alligevel?

foto 1 (9)

Søvnproblemer, smil og svedige hænder.

foto (3)Det er mine 3 s’er for tiden.  Ikke nok med det, så har jeg nu også haft influenza i halvanden uge – død og pine – det har ikke været sundt for mit spansk fravær. jeg vidste dog at hvis jeg ikke lagde mig syg et par dage, så ville det bare gå helt galt. Det har været rysteture, snottet næse, hoste, ondt i halsen, feber og hovedpine. Ikke en sjov omgang, men jeg er efterhånden vant til det – eftersom at jeg har et lavt immunforsvar.

Tilbage til overskriften, sidst jeg havde problemer med at sove, var fordi jeg var forelsket. Det er præcis fire år siden. Nu er den forelskelse vist blusset op igen, hvor meget jeg end hader at indrømme det. for det der med at gå rundt og ligne en glad julegris 24/7 – det er lidt meget, synes I ikke? Om ikke andet har jeg svært ved at lade vær i øjeblikket. Selv i dag, hvor min lærer uden tvivl har kørt lidt på mig, fordi jeg har været syg og derfor ikke har været til stede.
Selvom at jeg stod op i morges kl. 6, efter inden gang at have sovet sammenlagt en time, så gik jeg hjemmefra i regn kl. halv syv smilende og strålede nok lidt. Det var rart, jeg var slet ikke til at skyde igennem selvom at jeg havde det elendigt (her sygdom og ingen søvn). De svedige hænder var dog lidt et problem, for jeg var hele tiden ved at tabe Susans pose. Det gik dog hurtigt over og jeg fik en okay fantastisk dag, med nogle timer i skole, en masse skønne timer med Susan (hvor vi fik vendt og drejet nogle emner) og nu venter jeg på mine bagte kartofler og at der kommer fodbold i aften. Alt i mens at jeg ikke kan lade vær med at smile lidt større for hvert sekund.

My my.. hvordan skal det dog ikke gå den næste tid?
Jeg tror det går op og ned.

Hvor du fra?

Jeg hørte en sang her sidst, da jeg var på vej hjem til mine forældre i weekenden. Den handlede om hvor man kom fra, desværre kan jeg ikke lige huske hvad sangen hedder, men den fik mig til at tænke på hvor jeg egentlig var fra. Så lørdag morgen stod jeg tidligt op og på trods af sygdom, så valgte jeg at gå en tur med mine forældres gamle hanhund. Normalt går jeg med min egen hund, men hun havde lige fået hvalpe, så hun skulle have noget ro. Turen jeg normalt går er på 8-9 km rundt om i området hvor jeg er opvokset. Denne dag her blev det dog bare en lille tur på 4-6 km, fordi Basse gad ikke rigtig mere.

Jeg kommer fra et naturskønt område mellem Viborg, Skive og Holstebro. Folk har nok hørt om kalkgrubberne ved Mønsted og Daugbjerg. Jep mine forældre bor ikke langt fra grubberne i Daugbjerg. Så jeg har haft meget af min barndom og generelt færden i området omkring dem. Det er derfor jeg er så glad for gåture, og naturen. Det er oftest der jeg finder min ro og kreativitet.

På min gåtur tog jeg en masse billeder, som jeg med tiden vil have fremkaldt og hængt op på mit kollegieværelse her i København. Fordi selvom at jeg nok måske aldrig vender helt tilbage til området og bosætter mig, så vil det altid have en stor plads i mit hjerte.

foto 1 (6)
foto 3 (3)foto 1 (7)foto 4 (1)foto 3 (2)foto 2 (3)foto 4 (2)

Et følelsesmæssigt kaos – spansk

Der er nogen tid gået, siden jeg skrev at jeg skulle starte på spansk suppleringskursus. I morgen tager jeg hul på anden uge af det, og jeg glæder mig mere og mere for hver dag. Det er hårdt, men allerede efter 4 skoledage, kan jeg mærke at jeg virkelig har lært noget. Det er ikke alt jeg lige kan huske nu og her, men alligevel meget. Desuden har jeg en helt fantastisk og genial lærer, han er virkelig god til at lære fra sig. Han er født og opvokset i Spanien, så man skal bare efterabe ham med udtalelsen, så går det hele nok. Jeg tager i hvert fald de næste 11 uger med et skævt smil og ser frem af.
unnamed
Der er sket meget følelsesmæssigt også, både godt og en masse skidt, men det høre jo med. Mon ikke jeg nok skal klare det alligevel? Jeg har i mange år været lidt glad for en rigtig bamsefyr, som jeg snakker helt fantastisk med, men ja – det er aldrig blevet til mere desværre. Da jeg så fik nyheden om at han havde fundet sig en kvinde – puha forestil jer lige en knytnæve jeg fik i hovedet der? Den nyhed gjorde at jeg gik ud og købte mig en sixpack øl og så tog jeg ellers på weekend ude af kollegiet – jeg skulle bare lige væk der. Nu har jeg det så meget bedre, og jeg har lige så stille vænnet mig til tanken. For som min kære tante og mor altid har sagt – det er fandme en dårlig so der ikke kan vælte den anden af truget.
Så endnu engang er det lille ordsprog i min hjerne, flere gange om dagen, når jeg træner, når jeg går i skole, når jeg sidder og snakker, osv. Hvis jeg vil – så kan jeg godt, hvis ikke nå ja må jeg komme videre. For min mor har altid sagt, at hun har set mig med en spansk mand. Hvilket jeg sagtens kan leve med.

Efteråret er startet, det mærker man på vejret og folks brokken over det. For at være helt ærlig, så elsker jeg det. Jeg elsker at man kan gå og putte sig lidt i sin jakke, jeg elsker den friske vind og den tunge regn. Igen efterårsbarn her. For pokker jeg er jo født i november, jeg er vant til vejret. Jeg tror at jeg her i efteråret går igennem en personlig forandring, og jeg glæder mig en smule. Jeg er allerede på vej ud af puppen igen, som en fornyet ung kvinde, med blod på tanden. Jeg vil frem i livet og jeg vil nyde livet, ikke lade følelser eller sorg holde mig tilbage mere. Jeg vil stråle og vise at jeg er bedre end jeg ser ud til.

Som min lærer siger – Livet er vigtigere end arbejde og uddannelse, så husk at lev!

unnamed (1)

Fremtiden er endnu engang uvis.

foto (1)
Jeg gjorde noget vildt i dag. Noget som gjorde at jeg nu står på usikre ben – men jeg har ikke været gladere i et år, end lige nu. Jeg spredte mine vinger ud, og ændrede min fremtid. Jeg gjorde netop det at jeg gik ind på min skole, gik ind til mit møde med studievejlederen og meldte mig ud. Som I ved studerede jeg til Tekstilformidler inde ved Nørreport, men jeg kom aldrig rigtig godt ud af det med folk derinde – jo min klasse var søde nok, men der var en bestemt lærer som kørte på mig. Mere end jeg lige kunne tage. I juni dumpede hun mig første gang, jeg tog det med ophøjet pande – for jeg skulle nok vise  hende. Så jeg var oppe til endnu en eksamen i fredags, men fanme så om hun ikke også dumpede mig der. Begge gange havde jeg nogen med inde og se det hele og høre min eksmanen, og deres udtalelser var at de synes jeg klarede det godt. Nå men jeg tog imod min lærers kritik, og brugte hele weekenden i godt selskab på at tænke over det hele. Var det nu også det jeg gerne ville? Ville jeg tage en uddannelse som kørte mig psykisk ned? Nej tak helst ikke. Jeg brød min hjerne med at finde nogle løsninger på hvad jeg skulle gøre. Med et var den der bare – jeg skulle supplere min HF op, jeg ville læse spansk og engelsk.

Nu er jeg så fri, indtil 1. september hvor jeg forhåbentlig starter på Spansk, og jeg har ikke været gladere i evigheder. Jeg har altid haft en stor kærlighed til Spanien og det smukke sprog – desværre har jeg bare ikke haft muligheden for at lære det. Nu er den her endelig, og jeg glæder mig fuldkommen. Det bliver så hårdt, men det bliver det hele værd og jeg har min familie bag mig og forhåbentlig også mine venner. Desuden har jeg ikke lagt drømmen om at sy på hylden – jeg har tænkt mig at forsætte i min fritid, og jeg har mange planer med min kreativitet over den næste tid.

Så farvel tekstilformidler og goddag til Spansk.

Untitled

Hvad hjertet begærer eller hvad maven er fuld af

Jeg er en madglad kvinde – seriøst jeg elsker mad! Jo jo jeg er også lidt kræsen til tider, men virkelig svampe i glas er virkelig bvadrrr, ligeledes asparges i glas og sådan. Nå ja. Min madglæde gør at jeg elsker at bruge min tid i et køkken. Der hvor jeg bor har jeg dog ikke mit eget køkken – så jeg nyder virkelig at være på besøg hos mine forældre, så bliver der lavet mad til den store guldmedalje.
Billederne her nedenunder er noget af det jeg har nydt over den sidste uge. Smoothies, appelsiner, blødkogte æg, fiske burger, tyrkisk aubergine med kylling. En flaske fantastisk Amarone som jeg havde fået i gave af min lillebrors kammerater til min fødselsdag i november. Sidst men ikke mindst, de fantastisk lækre yoggi is!!  
foto 1 (1)
foto 2 (1) foto 3 (1) foto 4 foto 5 foto

How to block those BITCHES and their bullshit!

Det er sommer og sol! Samt lidt regn og skyer en gang i mellem – men det er slet ikke så tosset. Jeg hader normalt varme og alt det, men helt ærligt – man kan da ikke stå for det her vejr. Selv ikke en som mig som helst bliver i fryseren om sommeren. Nå ja, min mor fik lokket mig med ud på tur. Flere gange faktisk, først en tur til Aalborg for nogle dage siden, så til Viborg og se Sønæs, og i dag skulle vi dælme også lige på tur. Her gik det øst over, først til Randers og så ned til Århus. Her kom jeg sgu i vandet – jeg som er bange for krabber. Vi var dog også lige en smuttur ved Silkeborgsøerne.

foto 2

Dette her var en god afslapning for alle tankerne, som har kørt rigtig meget rundt i alt muligt lort de sidste par uger. Min mor har virkelig lige siden jeg kom hjem – arbejdet på at jeg ikke skal tænke for meget. Det har alle andre for den sags skyld også. Det er rart at få lidt hjem – men når man så hver aften nærmest bliver mindet om det lort der venter i den sidste ende og alt det lort en vis stramtantet gås lukker ud til mig, nå ja så bliver man godt rundtosset.
Derfor jeg tager ud og slapper af, sætter mig og maler, spiller kort, smutter ud og høre musik, danser i regnvejret, træner rigtig meget, fokusere på kosten, besøger folk, og ikke mindst hygger med min familie. For det får mig til at glemme og lukke alle andres bullshit ude. I aften er det ærter og verdi – i stedet for den is som de andre to, bare for at det negative ikke skal ødelægge mit fokus. Hvem ved – i morgen er det måske æble med kanel og kaffe. I hvert fald lader jeg mig ikke slå ud.

foto 3

Dårlig hårdag? JA TAK

Nå ja kært barn har mange navne. Mit navn er som sagt Line, men jeg har tilnavne som Søssi, krøltop, fars prinsesse (mest da jeg var lille), mors søn, fjols, mus, Joey, skøre skid og så mange andre. I dag er det dog krøltoppen der er på listen. For siden jeg var lille har jeg haft næsten ustyrlige krøller. Det var først da jeg kom op i mine alternative år at jeg lærte et fladejern at kende og det blev sgu brugt hver dag. Når mit hår er kort så krøller det helt vildt og sidder i alle retninger, hvorimod når det er længere så kommer der fine bølger og nærmest slangekrøller. På nær lige hvis mit hår forbliver tykt og langt – så er der overhovedet intet liv i det. Lige nu er mit hår i mellem det korte og det lange. Sådan lige til kravebenene – fordi det slidte skulle klippes af. Det kan have sine fordele at have denne længde hår… dog ikke lige i dag. Jeg gik i seng i går med vådt hår og sådan noget uv-beskyttende olie for at styrke håret – det skulle jeg aldrig have gjort.. jeg kan simpelthen ikke få mit hår ned igen. Det første billed her er hvordan mit hår er normalt – det blev taget i lørdags. Det næste derimod er taget for en halv time siden og jo jeg har børstet det..

IMG_4862

IMG_4931 (2)

Nå ja et eller andet sted – jeg er vist begrebet af dårlig hårdag i dag. Når det så er sagt så har jeg faktisk lavet en lille non-sew sag i dag. Nemlig en halterneck top med bar ryg – utrolig lille lækker sag, man skal bare have en bh der passer til. Desuden stoffet var for at prøve, men jeg kan godt lide farven og stoffet dertil. Så der kommer nok nogle flere udgaver af den. Igen jeg undskylder for håret – samt det er svært selv at tage et billed af sin ryg. IMG_4866 IMG_4868 IMG_4869

Bloggens 7 års fødselsdag – et ligegyldigt indlæg

En titel som ikke siger så meget faktisk, for hvad skal jeg skrive? Jeg plejer altid at skrive ud fra mine titler.Jeg fik sommerferie igår og var oppe til min eneste eksamen – jeg vil ikke gå længere ind på den, andet end at med stolthed fremvise her, hvad det var jeg gik op til eksamen med. Min helt egen magiske sommertop med blonde vandfald i ryggen og broderier foran. Selve broderierne tog mellem 10-25 timer at lave, for hver enkelt. Hvor resten to små 5 timer.

11401522_10201028528831807_4313647516840498073_n

Dernæst tog jeg på pub med Camilla og Gitte som gjorde en helt del for mig, de havde overvejet min eksamen og de elskede min præstation – ergo stolt kvinde her. Camilla var endda helt på halen over mit design og vil meget gerne tage billeder af den, sådan billeder der virkelig lever op til designet. Så endnu en ting at glæde sig til.  Derudover så synes jeg helt klart at de to kvinder fortjener en lille sang, en sang som min mor er meget glad for – men som virkelig gør sig gældende i denne situation, nemlig Med Venners Hjælp, fra Grislings store eventyr:

Nu er jeg ellers ikke til Peter plys, men som sagt den gør sig gældende. Videre i bloggen, ja vi havde valg igår og størstedelen af Danmark er utilfredse – eller også er det bare min vennekreds. Jeg er i hvert fald heller ikke glad for DF store fremgang, men lige nu kan vi sgu ikke gøre så meget ved det. Jeg er blot tilfreds med at i min valgkreds, der lå Enhedslisten og Socialdemokraterne foran DF. Nu hader jeg at være politisk, og jeg har faktisk først i dag stået frem med at jeg er imod DF – det resulterede i en håbløs lang diskussion på Facebook, med en folk gnavne danskere som ja.. ikke finder det uden for Danmark vigtigt. Jo jo lad dem endelig have dem mening. Jeg byder gerne folk velkommen og jeg dater sågar en Iraker som jeg er vildt glad for, så det med lukkede grænser – nope ikke lige min kop te.

Faktisk ville jeg blot med mit blogindlæg ønske folk en fantastisk sommerferie, når de får det, og ellers en  god weekend. Jeg skal i hvert fald bruge min weekend på musik med skønne mennesker, en masse træning og se nogle folk jeg ikke har set længe. Selvom at det betyder at jeg nok først ser min bedste veninde igen, i August.
I morgen står det på musik hele dagen på mit kollegium, hvor selveste TØRFISK kommer og spiller, jeg skal så meget sidde og skråle med over en øl. Der ud over kommer Gitte ud og hygger med mig, vi tager først ud at træne og så tager vi ned på plænen og høre musik, med nogle fadbamser og hotdogs! Ja vi får sgu vores egen hotdog vogn ud – AWESOME!

Godweekend folkens!

IMG_4751

Rod oveni hovedet

Huha det er nogen dage siden jeg postede sidst. Jeg sluttede af med at skulle pokalfinale – som FC Barcelona selvfølgelig vandt. Der er ikke sket det store i de sidste par dage, jeg har forsøgt at undgå et migræneanfald – så total afslapning.

Igår var jeg i skole og få af vide om den synopsis vi skal skrive til vores eksamensopgave, og det virker ganske lige til. Jeg har det som at det hele nok skal gå. Den skal afleveres om en uge og derefter hedder det beklædningsdelen igen. Hvilket jeg faktisk ser rigtig meget frem til – tror det bliver helt bildt godt.
I dag har jeg så prøvet at overskue mit moodboard og det hele, men min hovedpine var for hård. Så jeg lå i sengen til middag og derefter gav jeg mig til at lege med lidt med mit broderi – kan ikke helt finde ud af om jeg vil bruge navnebroderi eller beauxty broderi. Det kommer nok alt sammen til mig.
unnamed (4) Det har også betydet at jeg ikke har spist for meget i dag. Jeg har fået en halv bakke kirsebær, en halv pakke hindbær og en halv pakke tuc kiks – samt to passionsfrugter. Aftensmaden er salat med røget laks. Mhmm jeg glæder mig.

De andre dage har stået lidt i at synde med maden, på grund af ondt i halsen har jeg fået chokolade (mhmmmm marabou), igår kom der så også en enkel burger ned – men ja det høre jo med. Alle opture har deres modgang. Dog har jeg også evet rigtig meget med en masse salat, smoothie og sundere snacks. Til pokalfinalen fik jeg passionsfrugt, jordbær kirsebær, en håndfuld chips og to coca cola life dåser. Wauw det bliver godt at komme hjem til de to liter jeg har hos mine forældre.
Jeg prøvede sågar en ny form for biksemad – jeg kan ikke lide biksemad, men jeg havde nogle rejer og kikærter der skulle spises. Så jeg bagte kikærterne i ovnen i en halv time med nogle krydderier. Derefter stegte jeg rejerne på panden med en hel frisk chili (hakket selvfølgelig), broccoli, tomat  løg og hvidløg! Det smagte faktisk meget godt, man skal lige vænne sig til kikærterne, men ellers guuuuf.

Jeg er derudover i gang med et projekt nu der hedder tøm skabet for mad – for at spare penge, og går faktisk rigtig godt. I fryseren er der en masse kylling, som skal spises her i eksamens tiden og alt det. Jeg bruger kun penge hvis jeg mangler til salat eller sådan. Det minder mig om… Jeg skal have købt toiletpapir.

Derudover så kan jeg mærke der er noget i luft. Noget der siger at der er forandringer på vej. Min mave  siger det samme, jeg ved ikke om jeg skal tage det for gode ting eller hvad. Oftest går det altid galt – men denne gang vil jeg komme i forvejen og være en smule mere åben for disse forandringer. Når min eksamen er overstået, så vil jeg helt klart tage det lidt mere roligt, men alligevel passe min træning. Der er nogle sommerferie projekter jeg skal i gang med, nogle skolearbejde og sådan lidt. Der skal være plads til at nyde verdenen og det vil jeg uden tvivl gøre, jeg vil stå fast med ret ryg og tage det der nu kommer og vende det til noget positivt – hvis det ikke allerede er det. Derfor gav jeg mig lov til at forkæle mig lidt, med en eksamens gave – selvom der er 16 dage til selve eksamenen. Det gør mig intet, på dagen fejre jeg med en øl med veninderne, hvis jeg består. Denne lille ting, er til at minde mig om alt det gode og minde mig om at huske mig selv.

unnamed (2)