First clothing made and its not for school, status 3 and a date.

Ja jeg fik jo ikke skrevet i går som jeg gerne ville. Jeg kom ret sent hjem og gik egentlig bare i seng – ellers efter min gæst var smuttet gik jeg i seng. Det kommer længere nede i teksten. Vi starter med status og min lille kreation.

I går fik jeg faktisk ikke det store indenbords – jeg var som sådan ikke sulten, men jeg spiste en pakke tuc kiks, en passionsfrugt, en bakke jordbær, nogle vindruer, noget philadelphia smøreost og chili. Det sad jeg rigtig og hyggede mig med. Min aftensmad derimod var buffet – hvor jeg primært tog laks, roccula salat med rejer, stegte grønsager og et stor glas vand til. Så en kvart liter cola og en håndfuld popcorn – huha hvor har jeg festet.

11148454_10200964803638717_5912402211187471936_n

Min lille kreation kom faktisk til verden for at fejre at jeg nu kun mangler 4 kg for at være tilfreds med vægttabet – når det er overstået, så forsætter jeg selvfølgelig med at styrketræne for at trimme kroppen. Nå men jeg fik jo ”afleveret” noget af min opgave i forgårs, og ja jeg fik megen konstruktiv kritik fra min lærer (Jeg have glemt alle mine papuirer) men klassen synes nu meget godt om mine bukser. Da jeg så kom hjem fra skole, så kastede symaskinen sig nærmest på mig og samme aften havde jeg syet en ny t-shirt/top sammen i sølv stof og sort blonde på ryggen. Den er faktisk helt vild nuttet! Jeg glæder mig til at have den på.
unnamed (2)unnamed (3) I går fredag – var dagen hvor jeg skulle på date. Folk som kender mig ved at jeg måske har haft 3-4 dates med fyre i hele mit liv, jeg synes det er sjovere at være på date med veninderne – der har man noget sjovt at snakke om. Nå men Robert her som jeg har kendt i et års tid, inviterede mig ud og jeg sagde selvfølgelig ja tak. Han ville betale, så det måtte jeg jo lade ham. Vi mødtes på Fisketorvet, spiste sammen en times tid – hvorefter at han forslog vi kunne tage en tur i biograf og se en film – jeg var frisk, jeg elsker at gå i biograf. Så vi kom ind og se Mad Max: Fury Road – hvilket er en film jeg vil anbefale folk af se, den var awesome! Jeg sad og holdt mig hele filmen, fordi jeg var så optaget af den. Det var så under den film at det der første dates halløj kom op.. pludselig mærkede jeg hans hånd i min og så sad vi bare sådan – for jeg er sgu slet ikke vant til at holde i hånden. Måske skulle man skrive sådan en: 10 ting du sikkert går galt med på første date – blogindlæg, en gang.  Aftenen sluttede af med af han kørte mig hjem, vi sad og snakkede lidt frem og tilbage over en kop kaffe og derefter tog han hjem. Så alt i alt en ganske hyggelig dag.

Dagen i dag, ja den kommer nok i morgen aften sammen med statussen for i morgen, for i aften vil jeg havde travlt med at se pokalfinale mellem FC Barcelona og Athletic Bilbao.

Status 2 – for de sidste par dage

Huha i tirdags kom der faktisk mere ind efter min post. Min bedste veninde kom forbi – meget spontant så besluttede vi os for at lave opgave sammen, til midnat. Nå ja, men vi handlede så energidrinks og hun købte en minimeal til mig fordi jeg nada havde fået. Vi hyggede os faktisk helt vildt – lavede det vi skulle og jeg kom i seng ved en halv fire tiden om morgen, da jeg lidt opgav at sy ærmer i min trøje.
unnamed (4) unnamed I går til gengæld, der fik jeg den lækreste sandwich med laks – faktisk lige som den jeg fik tirsdag, det var nemlig rester. Det var min morgenmad, og efter morgenmaden kastede jeg mig straks videre med opgaven. Som jeg stolt og glad blev færdig med i går! Wuhu!!! Eller det var kun en tredjedel af det hele, men alligevel. Da jeg sad fordybet i min arbejde med at sy sammen, så kom Gitte forbi med en dognut! Mig som aldrig spiser dognut fordi jeg ikke kan lide dem (dog fik jeg en i London med Malthe, som jeg var helt vild med – det må jeg vist have nævnt for hende) nå ja, jeg spiste halvdelen.
Hvorimod aftensmaden bestod af en gåtur op i min rema1000, hvor vi handlede til bagte kartofler (kender man os ret, så vil man vide at vi virkelig kan fråde sådan noget i timevis) men men men vi købte skam kun en til hver, da vi skulle havde bøf på dåse til. Ja, jeg er en fattig studerende og stolt af det! Selvom jeg nu glæder mig til at have råd til at fylde fryseren op med grønsager igen.
unnamed (2) Nu er det så torsdag og jeg er gået på weekend. Jeg skulle fremlægge det jeg havde lavet – manglede alle mine tegninger, og kunne godt se nogle af de rettelser jeg skal lave på min t-shirt inden jeg går videre med den. Det kan ske for alle – heldigvis var det ikke selve eksamen. Mens at jeg sad og lyttede på alle de andre fremlægge, så kom nogle små nye designs op og jeg måtte bare skitsere dem ned. Nu kribler det virkelig i fingrene for at få dem ført ud i livet – skal bare lige have råd til at købe noget stof.
Mens at jeg sad og tegnede, lyttede og gjorde det man nu skal, så drak jeg selvfølgelig min elskede Aqua D’or med hindbær og solbær på 1l. Dette var en Gitte havde haft med til mig dagen før, og jeg nød den til sidste dråbe. Det er faktisk det eneste der er kommet ind i dag, ud over en skål med kopnudler – da jeg kom hjem, der var jeg sgu lidt sulten og de lå lige for i skabet. Til min aftensmad hedder det ristede kikærter, hakkede tomater, og stegte rejer med en god klat chili, nå ja og noget dampet broccoli. Samt til aftensmaden høre en iskold hancock (hvis ikke den bliver senere på aftenen) – jeg har i hvert fald lovet mig selv en, efter at dette stadie var overstået.

Nu lyder det til at jeg ikke har lavet andet end at lytte, tegne og drikke i dag – men nej nej, jeg har sgu gået til og fra skole, en tur jeg virkelig har savnet. Det tager de der 40-50 min hver vej. Damnn nogle tanker man lige får igennem der. Desuden hvem ved – måske drøner jeg ned og træner en times tid i aften, når jeg alligevel bare holder fri.

Status på opgaven, kosten og alt det andet.

Huha som tiden går. Synes ellers kun lige at det var i går jeg var i London. Nå men vi skriver den 26 maj i dag, og det betyder at der kun er to dage til jeg skal fremlægge mit stoutsæt til min eksamensopgave. Spørg mig lige om jeg er nervøs? Nej slet ikke (JO RIGTIG MEGET FAKTISK – sidste gang fik jeg sgu lidt for meget slag i hovedet af min lærer). Så jeg bruger faktisk alt min tid på at lave opgave, er efterhånden ret trættende, men hey jeg har snart sommerferie med god samvittighed.

Jeg har stress over opgaven, men det er jo typisk mig et eller andet sted. Dog dog dog, jeg stod op her i morges og gik med min kære kusine i Bilka som ligger 3 km væk fra hvor jeg bor, ja I høre rigtigt, GIK. Der købte jeg en symaskine, fordi min brors som jeg havde lånt – er jeg bare ikke gode venner med. Det blev også købt nogle knapper til bukserne og sådan lidt. Den slæbte jeg så hele vejen hjem på gåben, alle 3 km, i strålende solskin. Det gjorde ondt i pengepungen men min samvittighed er ren! For jeg har behov for en symaskine med den uddannelse jeg tager, og jeg har allerede lagt planer med den, efter opgaven er færdig!. Så dagen er gået med at få sat det sidste sammen og så skal der ellers syes og syes og syes – til langt ud på natten. 11350610_10200950621844181_1563767063492097358_n
Ting nr 2:
I sådan en eksamens periode her, er der en tendens for at der ryger en masse usundt indenbords. Jeg indrømmer blindt at jeg levede godt i weekenden, der kom slik, sodavand og en enkelt øl indenbords. Derfor har jeg lavet en plan for mig selv, nemlig som nævnt for nogle indlæg siden – at tage billeder af alt der kommer indenbords. Det ligger jeg så op herinde om aftenen, den næste uges tid, sammen med hverdagens små updates. I dag fik jeg dog kun taget billeder af aftensmaden (som var en proteinbolle fra Lidl, salat, lidt sennep, tomater, løg og et stk. laks + tre gulerødder), men derudover fik jeg en Redbull, en cola og så en enkelt is i dag – på grund af heden her i København.
Motionen har ikke lige fået mig i centeret, men både i går og i dag, stod den på en maden gåen. I går gik turen ud til Amager Strandpark og tilbage igen, jeg kom op på godt og vel 9-10 km. Hvor i dag var det nogenlunde det samme, for efter turen i Bilka, så var jeg lige en smut oppe i Lidl som ligger 1,5 km fra mig – jeg skulle have noget laks. Så jo jo, bare fordi man sidder bag en symaskine, så betyder det ikke at man ikke får sig rørt. Hvem ved måske tager jeg ned og træner i nat, når jeg har syet mig i hånden tilpas mange gange.

k

6 års jubilæum


For en uge siden havde jeg 6 års jubilæum som ”normal” udseendende eller hvad man siger. For den 16 maj 2009 der gik jeg stadig for at være en meget alternativ pige med piercinger, nitter og ødelagt sort tøj.  Den 17 maj 2009 var jeg fuldkommen forandret – piercingerne var væk, den meget mørke makeup var forsvundet, tøjet blev mere afdæmpet og uden nitter og huller. Min familie og især min mor var lykkelige for forandringen og den dag i dag takker de stadig ham der var skyld i det. Jeg var nemlig til koncert med min mor, Malthe og Gitte i Vejen. Til en Lilholt koncert selvfølgelig. Efter koncerten var jeg på scenen og snakke med en roadie, fordi en af musikerne havde mistet noget til deres trådløse mircofon og jeg havde samlet det op. Det betød at jeg mødte en af mine idoler, nemlig bassiten, som jeg før har omtalt her på bloggen. Vi snakkede faktisk længe og jeg fik nogle komplimenter på vejen – for eksempel at jeg havde de smukkeste klare øjne når jeg ikke havde alt det nede for ansigtet (pandehår, mørk og meget makeup, samt mine kædepiercinger.) Han spurgte også til mine piercinger og sådan. Efter den snak, ja faktisk efter at jeg gik fra ham og ned til min mor, der forandrede verdenen sig for mig. Det første jeg sagde til min mor var: ”Jeg skal ikke se sådan ud mere..” og vupti så skete det.

90893ec4-53af-4374-9688-f173400ddf08 03eece85-dc2f-4ee8-9b00-d23965636eb0 56f039b0-5a0b-41ea-8467-34f84524485e 7d651741-b9e2-4eee-bbc3-5158f66d5b83

Siden da er min tøjstil umulig at sætte navn på. Den ene dag kan det være spraglet, den næste fin, en anden dag drenget, og så videre. Før klædte jeg mig efter hvad der passede sammen, nu klæder jeg mig i hvad jeg har lyst til og føler for. Somme tider kommer en af de gamle t-shirts frem og så med et par jeans og en hat på skrå – så køre det sgu. Der var også en årgang hvor jeg havde hat på hver dag, og fra dag til dag var den forskellig. Flere af mine venner og især min bedste veninde glor underligt på mig, hvis de møder mig uden hat – de er slet ikke vant til det. Man forandre sig jo så længe man lever.

unnamed (1)En ting er sikkert, jeg nyder livet og jeg nyder at klæde mig tosset, vil nogen mene – men helt ærligt? Jeg tænker ikke så meget over hvad andre siger. Det er nok også en af grundene til at jeg har valgt den uddannelse jeg har – for at kunne sy mere tøj til mig selv og lære de forskellige mønstre at kende.  Fortiden er det mine haremsbukser og tanktop, samt tørklæde og hat der præger mit udseende. Hey se om du kan spotte mig på en dag igennem København, måske er jeg let at finde, måske ikke.

IMG_3948

Spiseprojekt og eksamensopgave.

Den sidste uge har jeg været hjemme ved mine forældre, fordi vi skulle til sølvbryllup i Tyskland, men også for at slappe lidt af inden eksamen. Derfor har jeg heller ikke kunne træne som jeg gerne ville. Så jeg gjorde noget andet, jeg tog billeder af alt jeg spiste – for ligesom at holde mig selv i nakken med ikke at indtage for meget, når jeg nu ikke trænede. Det var meget sjovt, og jeg havde plads til at spise is eller chips hvis jeg ville. Min svigerinde og jeg, havde det i hvert fald med lige at køre op til havnekiosken og købe sorbetis. Vi spiste også de skønneste ostechips – hmm havde jeg råd lige nu, så gik jeg i Rema1000 og hentede en pakke. Nå back on track. Maden bestod typisk af rugbrød med rejeost, appelsin, smoothie af kiwi, banan og bær, salat og kød, eller grillpølser. Men men men jeg glæder mig nu til at komme tilbage til træningen, selvom at det dog nok først bliver på onsdag – da jeg skal til læge i morgen og derefter hjælpe min bror med at flytte.

unnamed (1)Lige nu står hverdagen ellers på eksamens opgave, så det kommer I nok til at høre en del brok over. Skal torsdag den 28 maj, aflevere og fremlægge et sæt bukser og en overdel i stout. Hvilket jeg ikke er viiiild begejstret for – jeg ville hellere lave en nederdel, men det er sgu nok også fordi det pokkers bukser har drillet mig helt vildt. Når det så er sagt, så har jeg en lille forestilling om – hvis jeg kan overskue det – at poste herinde hvordan det går med arbejdet. Vi må se, nu vil jeg kaste mig ud i arbejdet igen.

Lidt lyd fra et stresset menneske.

Jeg har den sidste tid været utrolig stresset, så meget at jeg flere dage bare er blevet i sengen og har gemt mig væk. Dog har jeg endelig fundet en måde at få mit hoved til at slappe af på. TRÆNING! Damn jeg er så glad og afslappet under og efter en gang cardio, men især også styrketræning. I dag efter anden gang jeg havde været nede i centeret for at lave cardio, der dansede og hoppede jeg syngende hele vejen hjem – hvilket er en lille km. Jeg forsatte syngende ned af gangen på kollegiet og faktisk direkte ind i badet, hvor jeg dansede videre. Nå ja man har kun det sjov man selv laver.

foto

Nu er der så ikke andet på min plan for i aften at se El Clásico, pleje min hud (som stressen har taget hårdt på) og så æde vindruer, frugtstænger og æbler.

Det er forår og sæson for migræne anfald.

 

 

Av av av. Vi har nu skrevet marts måned i 6 dage nu, og den eneste dag hvor foråret rigtigt viste sig, var i går. Der var der smuk blå himmel og sol over alt. Jeg brugte dagen på at pleje min migræne og hold i ryggen, samt på at gøre et forsøg på at sortere lidt ud i alle mine ting.

I dag stod sådan set på det samme – pånær lige at jeg sov sygt længe, men jeg kunne  først falde i søvn klokken 5 i morges, hvilket er lidt irriterende. Så jeg drønede ud i bad, og endte med at smadre et glas ud over mine tæer (bare rolig jeg kom ikke til skade), så jeg besluttede mig for at det nok ville være dumt hvis jeg gav mig i gang med alt for meget. Så jeg gav mig til at se taxa og forsøge at rydde det sidste op. Klokken halv tre, ja der dukkede min kusine op og hev mig med til Køge og i genbrug. Efter noget hygge der, ja så drog vi atter til København hvor vi skulle hente medicin til min bror og handle lidt.

Nu sidder jeg så, med benene oppe og ser xfaktor, nyder et par sukrin- og oste fyldte hindbær og et glas blue keld.  I skal da heller ikke gå glip af mine dejlige nye køb! En fantastisk nederdel til 25 kr, og et par lækre mørkebrune læder støvler (jeps ægte læder) og så var de endda på tilbud!!


IMG_3544
IMG_3547 IMG_3532 IMG_3435IMG_3440 IMG_3472

 

 

Hvordan jeg undgår fristelserne

Jeg har det sgu ærligt med at falde i, nogen gange. Bare i dag havde jeg vildt lyst til pizza eller kage, da jeg sad oppe på skolen og lavede gruppearbejde. Det kunne jeg da bare lige købe på hjemvejen – men niks, smart som jeg var, så havde jeg bevidst efterladt min pung derhjemme og det gjorde, at jeg selvfølgelig ikke kunne købe noget. Så nu er jeg kommet hjem og har smurt mig tre økologiske crisp rolls (fiber tvebakker) med chilispegepølse og en med økologisk blåbærmarmelade. Muuums

Så kan jeg altid overveje aftensmaden imens, selvom jeg nu tror det bliver en bagt kartoffel med tun og asier. Det er der dog længe til at der skal spekuleres over, og indtil da kan jeg øve mig lidt på spørgsmålene til i morgens interview.

Velbekomme!

IMG_3434

100 ting som du vidste/ikke vidste om mig.

IMG_3371 (3)

1.     Jeg synger på de mest mærkelige tidspunkter.

2.     Jeg bliver let hyperaktiv.

3.     Når jeg er hyper, bliver jeg sendt ud og løbe en tur.

4.     Jeg er FC. Barcelona fan og har været det i mange år.

5.     Jeg er bange for krabber.

6.     Får jeg iste kan jeg hurtigt udvikle et ”misbrug”.

7.     Jeg går omkring 10 km om dagen.

8.     Jeg kan kun gå i spagat fremad men ikke i split.

9.     Min store drøm er at blive Kaptajn, men jeg blev afvist på grund af knæskade.

10.   Jeg bruger normalt briller. (når optikeren ikke kalder mig dum)

11.   Jeg kan ikke lide flødeis.

12.  Sommetider får jeg rengøringsvanvid.

13.  Jeg er asetro.

14. Jeg elsker at putte.

15. Dog hader jeg at sove længe.

16. Jeg er god til at løbe, men gør det kun til koncerter.

17. Hver jul ser jeg bamses julerejse.

18. Jeg er en drømmer.

19. Det at skrive historier, blogs og artikler er noget af det jeg elsker at bruge tid på.

20. Gåture sætter jeg meget højt.

21. Jeg holder meget af naturen.

22. Jeg forelskede mig i Sydfyn og Sydsjælland da jeg var på tur igennem landet for nogle år siden.

23. Langt tilbage har jeg sigøjnerblod i årerne (siger min mor i hvert fald).

24. Mine fødder får let klaustrofobi.

25. Jeg elsker duften af æble.

26. Min yndlingsparfume er 4711 og Golden Kaos.

27. Jeg har for vane at komme for sent eller alt for tidligt.

28. Jeg kan ikke lide kage.

29. Jeg sover med bamser.

30. Mine bamser har navne.

31. Min cykel står på mit værelse.

32. Jeg elsker at prøve nye smagsoplevelser.

33. Til tider rødmer jeg helt ekstremt, eller jeg rødmer generelt bare meget.

34. Når jeg tænker på en bestemt person, rødmer jeg især over næsen, ørene og kinder.

35. Siger underlige lyde hele tiden. (Her giver Susan især mig ret).

36. Snakker meget når jeg er sammen med bestemte personer (rødme rødme).

37. Jeg har en kaptajn i mit vindue (Tror I det ikke, må I selv komme og se).

38. Går for det meste altid med hat (ser du mig uden er du heldig).

39. Har delt en enkeltmands luftmadras med en musiker.

40. Den anden weekend i Juni, har jeg altid min rotte på besøg (der starter sommeren rigtigt).

41. Jeg skralder både mad og møbler.

42. Glemmer sommetider halvdelen af opvasken (lige nu står mine kaffekopper på gulvet og venter på at blive vasket).

43. Kommer lyde i søvne – piver blandt andet, eller snakker.

44. Elsker at kigge på skibe.

45. Jeg barbere ben 4 gange om året maks.

46. Jeg plukker ikke øjenbryn.

47. Jeg hader Nyhavn.

48. Jeg gør tit mig selv til grin.

49. Mine forelskelser er lange og fuldkommen ulidelige.

50. Jeg har ikke haft en kæreste i 7 år.

51. Min mor og kusine mener at jeg har noget for mænd med store næser.

52. Derudover også noget for mænd med lette flyveører.

53. Jeg har en total svaghed for høje mænd.

54. Jeg er biseksuel.

55. De fleste vil beskrive manden for mig som; høj, slank, pjusket hår og ingen skæg. Derimod kan jeg så sige at jeg finder nogen gange ’små’ bamser helt fantastisk dejlige. Halvhøje mænd med lidt ekstra på siden og let skæg – de er sgu så charmerende.

56. Jeg synes brune øjne er smukke, men er helt forelsket i grønne øjne.

57. Julen er min yndlings højtid.

58. Efterår og vinter er den tid jeg kommer frem fra mit skjul (temperaturen er helt tilpas der).

59. Jeg kan ikke lide at bade.

60. Den perfekte dag for mig, vil være umulig at beskrive – da jeg elsker at lave alt muligt.

61. Jeg har altid kolde hænder.

62. Jeg har to knæskader og en nakkeskade.

63. Det bedste jeg kan fortage mig når jeg kommer hjem til min hjemegn, er at gå en lang tur med min hund.

64. Jeg ser underlig ud (folk glor i hvert fald hele tiden).

65. Jeg er ikke glad for varme.

66. Når jeg er ked af det eller bare i dårligt humør, så hjælper det at gå en tur.

67. Mine veninder mener jeg er sygt godt til at flirte.

68. Jeg er god til at snakke med mennesker.

69. Jeg lukker ikke folk for tæt på mig.

70. Min sidste forelskelse varede 5 år.

71. Jeg har været forelsket i en mand der er 32 år ældre end mig.

72. Jeg er vokset op i en drengeflok.

73. Jeg elsker at observere folk.

74. Har tendens til at falde over mine fødder.

75. Er skudt i to bassister, en forsanger, en klaverspiller og og… Stopper her.

76. Er meget betaget af et godt bagparti (bedst i uniform).

77. Finder uniformer ekstremt …

78. Har min egen personlige rotte.

79. Min tandbørster er lilla,

80. Du kan altid finde en pose med chilipeanuts i mit tøjskab.

81. Elsker små bryster (kan Susan nikke genkendende til).

82. Jeg morer mig med at skrive denne liste.

83. Når jeg får en sang på hjernen, så sidder den også fast.

84. Elsker at stene tegnefilm om aftenen.

85. Jeg slapper helt vildt godt af til madprogrammer, især Gordon Ramsay – elsker når han flipper helt ud.

86. Jeg HADER at snakke i telefon, medmindre det er nogen jeg ikke har snakket med længe.

87. Jeg kan ikke udstå snorken.

88. Jeg kunne vildt godt tænke mig at prøve og sove i en høstak.

89. Jeg ville elske at kunne vinterbade noget oftere.

90. Kan bruge flere timer i køkkenet, på at bage eller bare kokkerere – at trylle med maden og skabe nye smagsoplevelser.

91. Det er meget sjældent at jeg går med makeup.

92. Jeg bliver som en træt killing, når man nusser mig over håret eller min nakke – det er såååå behageligt.

93. Jeg kunne godt tænke mig en udstoppet blåmejse.

94. Når jeg bliver træt, så får jeg ondt i leddene og især mine knæ (Kan blive ret så pissed når jeg er træt, og bider gerne af folk.. eller også så bliver jeg sygt ynkelig).

95. Mit happy place, er at tænke tilbage på min morfar og hans hus.

96. Jeg er helt pjattet med blonder!

97. Jeg har det med at udskyde ting til allersidste øjeblik (hvilket faktisk er pisse irriterende og er med til at gøre mig stresset. Men hey jeg arbjeder på det).

98. Jeg kan meget let blive jaloux og føle mig tilsidesat.

99. Jeg synes at ulve er fascinerende, men jeg er syyyyyyygt bange for dem og deres hyl.

100. Kan bruge flere timer i en genbrug, og så alligevel komme ud uden noget. (Elsker genbrug og alt det står for. Størstedelen af de møbler og tøj jeg har på mit værelse er genbrug.)

Forsinket jule/fødselsdagsgave.

Onsdag aften eller rettere natten til torsdag, tog jeg i lynfart ud til min bedste veninde Camilla. Hun havde det skidt og jeg kunne ikke lade hende være alene. Så jeg tog ud til hende og var nogle timer – delte en øl med hende og snakkede om en helt masse, blandt andet vores begges igangværende vægttab. Derudover fik jeg min jule/fødselsdagsgave, en imponerende gave som jeg blev ovenud glad for. Endnu har jeg ikke fået lavet hendes færdig – men Camilla og jeg har en vane med at være alt for sen på den med gave. Det er faktisk lidt sødt.
Hun har fødselsdag her på mandag og jeg håber på at kunne få hendes gave færdig inden da – men er desværre bange for at det ikke lykkedes helt. Meeen hun får da en lille ting alligevel, da jeg skal mødes med hende på cafe med nogen af hendes venner.

1012127_10201570497129633_1421210656_n u

Hendes gave til mig var magisk, så magisk at jeg ikke kunne lade vær med at tage et billede af den. Jeg var imponeret, og er det endnu. Hun har givet sig så meget tid til at finde de helt rigtige ting til mig – noget som beskrev mig. Der var blandt andet en smuk notesbog med the TARDIS fra Doctor Who, en fantastisk bog om Moriarty fra Sherlock Holmes, 4 fyrfadslysestager til mit kollegieværelse, sugerør fra England til varmedrikke, en genbrugs notesbog som er waaaaauw, te både pukka te men også Alice Blend tea – som stammer fra Alice i eventyrland, Jonatan Spangs bryllup, to hjemmelavede scrups som jeg virkelig glæder mig til at prøve i aften, et gavekort på en hyggedag med smukke smukke Camila, tre forskellige smagsprøver på protein pulver (da jeg har snakket om at ville starte på det), to redbulls som symbolisere mit misbrug som hun så sødt kalder det (her sidder jeg så med røde ører), og sidst men ikke mindst en Hello Sailor øl – for der går ikke en eneste jul eller fødselsdag, uden at hun minder mig om min kærlighed til havet.  Sammen med gaverne var der små søde sedler – som kun Camilla kan skrive dem.

Alt i alt jeg elsker min gave og jeg er så stolt af den omtanke hun har gjort sig i den. Nu håber jeg bare at jeg kan gøre hende kunsten efter og selvfølgelig skal I ikke snydes for billedet af gaven – jeg er stadig helt på halen over den.

IMG_3030