Hey du – ja du lige der. Som går rundt med hænder i lommen og ser irritabel og en smule opgivende ud, dybt begravet i vinterjakke, hue og handsker. Tag huen af, smid handskerne og lyt engang. Det er vinter, fuglene kvidrer og vejret er skønt. Lad ikke lidt sne og mørke ødelægge dit gode humør. Nyd dagslyset mens det er der, og smil til folket.
Midt i det pulserende København har folk så travlt. De tager sig ikke lige tid til at stoppe op og nyde nuet og tilværelsen. Sådan er det nok over hele Sjælland, ja øerne, sågar hele Danmark og mon nok ikke også resten af verdenen? Mange kan slet ikke forholde sig til vinteren, de grå, brune og ”triste” farver, som nogen vil kalde dem. Folk klæder sig derefter, de går i et med huse, natur og virker som nogen der allerhelst ville forsvinde fra jordens overflade. Kulden bider i næsen, tæer, fingre og ører, hvilket får os til at pakke os endnu mere væk.
Ikke en eneste jeg går forbi på min vej til og fra skole smiler tilbage. Det er en tosset følelse, jeg føler mig nok lidt dum, når jeg går der og smiler og folk bare har stoneface. Dem om det – jeg er og bliver en vinternyder. Jeg har aldrig rigtig været til sommer og sol, det er alt for varmt. Jo jo i guder det er hyggeligt om sommeren og der sker så mange ting og sager – men personligt er jeg ved at dø af hedeslag. Det er jeg så nu også begyndt på her om vinteren. Wonder why, kilmaforandringer og forurening påvirker os mere end vi lige aner.
Husk nu at det smil du giver andre, kan gøre deres dag bedre. Samt hvis du lige giver dig tid, når du er ude af huset, jamen så stop op – luk øjnene og bare lyt, mærk, duft og føl. Vinteren er kun så slem som du selv gør den.
Hjemme igen, efter 14 dage hos mine forældre i Jylland. Som så mange andre har jeg tilbragt julen i familiens skød – det er altid rart at komme hjem. Dog kan det til tider være ren kaos, mange diskutioner og skænderier. Det var der denne gang, men på trods af alt det, så var vi gode til at sætte os ned og hygge med hinanden og god mad. I morgen kalder hverdagen igen, og det har betydet for mit vedkommende i dag, at drage igennem landet for at komme hjem. Jeg har opgaveskrivning den næste uge, i et gruppearbejde. Vi skal aflevere opgave på torsdag og fremlægge fredag hvis jeg husker rigtigt. Mon ikke det hele går – jeg stresser ikke. Til gengæld sidder jeg med benene oppe, spiser aftensmad og ser Hobbitten – en uventet rejse, mens at jeg venter på at der kommer fodbold senere. Livet er skønt og jeg glæder mig til at komme igang igen. Det er lidt som at starte op på en frisk igen. Nogle gange har man bare brug for det. Så min vante morgen- og eftermiddags tur igennem København, tager jeg med et smil også i morgen.
Hvad kan man sige om året der gik? Det lignede så mange andre år. Venner kom og venner gik. Der har været kampe, men også lettelser. Jeg vil sige at det egentlig har været et utrolig kedeligt år. Der er som sådan ikke rigtig sket noget, nu jeg tænker året igennem. Jeg har været en del tid i København i løbet af vinteren og foråret – til nogle møder og noget åbent hus med nogle uddannelser. Sommeren bød på musik og hygge med min familie, som ellers bare slappede af hjemme. Det var også i sommers at jeg startede på min nye uddannelse og rykkede fast til København. Jeg fik et tættere forhold med mine storebrødre, som jeg ofte er sammen med derovre. Mikkel startede jeg med at bo hos, indtil at jeg fik mit kollegieværelse. Ham er jeg ude ved flere gange i ugen for at hygge, gøre rent og lave mad. Derudover har jeg også fået et meget tættere forhold med mine to lillebrødre – når jeg kommer hjem på besøg i weekender, så kan Malthe pludselig komme væltende og krammer enmed meget begejstret ”Liiiiiiineeee!” I hvert fald nyder jeg endnu mere end før de lange ture igennem landet for at se min familie, men også for at komme hjem.
2014 var året hvor jeg oplevede flere små forelskelser blomstre op i maven og gøre mig i godt humør, men det gjorde mig også mere bevidst over hvordan min krop stadig er påvirket af min mors sygdom for snart 3 år siden. Nu lever jeg højt på de små forelskelser, og har sagt til mig selv at nu skal der styr på motionen og kosten igen. Ikke at der ikke var god styr på kosten før – men jeg har nydt julen, det er trods alt kun en måned ud af tolv. For ikke at falde af på den igen efter et par uger, så er jeg gået sammen med en rigtig dejlig kvinde som jeg respekterer højt, og vi har besluttet os for at støtte hinanden op. En dag om ugen så kommer vi til at have en briefing om hvordan det i ugens løb er gået med motionen og kosten. Sådan en lille opmuntring og støtte. Vi vil nemlig begge gerne lige have rettet kroppen op igen. Selvom at folk nok vil mene at vi ikke trænger til det – men vi kender jo nu engang vores kroppe bedst.
2014 har også været året som bød på en start til stress i forbindelse med de par sidste måneder. Flere gange har jeg kunne mærke at det var ved at gå galt og derfor har jeg sagt fra til nogle ting og taget det mere med ro. Det er der så nogle mennesker der ikke kan leve helt med. Jeg tager det dog stille og roligt med det, jeg ved hvornår jeg har det bedst. Noget af det der blandt andet hjælper – det er helt klart når jeg går til og fra skole. En tur på godt ti km i alt om dagen. Det er rart for hovedet og sundt for kroppen – så jeg klager ikke.
Hvad ser jeg frem til i 2015? Helt klart at komme i gang med træningen igen – den har været lidt på standby det sidste halve år – fordi jeg har haft meget at se til med skolen, blandt andet har jeg talt om at træne med min kusine, min smukke svigerinde og min dejlige veninde. Når min bedste veninde Camilla starter på uddannelse i Februar. At min lillebror flytter til København til sommer. At finde gejsten igen til at være kreativ igen. Helt klart også Tall Ship Races som næste år, som igen er i Aalborg. At træne mit knæ op igen til at kunne løbe. Til al musikken. Til at min gode veninde Susan flytter til København med hendes søde kæreste, så jeg kommer til at se hende noget mere. November hvor både Malthe og jeg kommer til at holde fødselsdag i hovedstaden. Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til julen 2015 – for jeg kan ikke komme uden om det, jeg er et julebarn, selvom at jeg ikke nåede helt ind til den rette stemning i 2014. Dette tror jeg er fordi jeg blev syg midt i min semester opgave som stressede mig rigtig meget. Men heraf vil jeg lede til, at ønske jer alle god vind på jeres vej, og håbe at I opnår det I ønsker I 2015.
Forsat glædelig jul og ja jeg må jo hellere sige det – godt Nytår.
Traditionen tro herhjemme, fejrede vi solhverv fra den 21 og frem, der er blevet drukket mjød og hygget varmt om hinanden. Lille juleaften var der risengrød med mandel i, og vi kæmpede godt nok med at få spist den store gryde – jeg gav op midt i anden portion og rodede lidt rundt i min grød, hvor at jeg pludselig fandt mandlen, og vandt en fin chokoladegris. Juleaften var der gås og kalkun, som far laver det bedst og tilbehøret var selvfølgelig kartofler, brun sovs, chips, rødkål, asier og rødbeder – en fantastisk julemiddag. Efter maden skulle jeg pakke mine sidste gaver ind, hvilket jeg ikke nåede før, fordi jeg havde travlt med at rydde op til at juletræet kunne stå på loftet, det skulle pyntes og der skulle ordnes nogle ting. Da jeg blev færdig med mine egne gaver, så kom min far pludselig op med sine gaver og spurgte om jeg ikke ville pakke dem ind, så det gjorde jeg med god hjælp fra min søde svigerinde. Hvilket betød at vi først var færdige med at danse om juletræet kvart i elleve om aftenen. Derefter var det gavetid…. og deraf min næste tanke:
Jeg har nemlig gået med en følelse, eller snarere en frygt for at jeg havde afskrækket min familie fra at give mig gaver, efter sidste jul. Der var de alle sammen gået sammen om en bærbar til mig, og glædede sig alle til at give mig den. Jeg kan huske at jeg blev så skuffet, for det første så anede jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, for jeg havde en bærbar der fungerede meget godt i forvejen, som jeg var meget glad for. Desuden var det heller ikke fedt at sidde i flere timer og se hvordan alle de andre bare fik flere og flere gave, og jeg selv kun endte med at sidde med 4 gaver. De kunne tydeligt se at jeg var skuffet, og jeg brugte heller ikke bærbaren før en gang efter nytår, hvor jeg tog den en tur med til København i 14 dage. Selvfølgelig blev jeg med tiden meget glad for bærbaren, og det ved min familie. Jeg bruger den hver dag nu og kan slet ikke se hvordan jeg kan undvære den store skærm. Jeg var bange for at den episode afskrækkede dem lidt fra at købe mig gaver en anden gang, men jeg tog fejl. I fødselsdagsgave her i november fik jeg en ny dyne til mit kollegieværelse, to gange sengetøj, noget julepynt og en parfumeæske – og alt sammen er taget i brug. Her til jul, der blev jeg overvældet af alle de tanker og gaver min søde familie gav mig, men også hinanden. Vi har altid været gode til at hygge om hinanden og give gaver. Selv fik jeg kun en ting som stod på min ønskeseddel, men den ting har jeg så også ønsket mig i rigtig mange år – nemlig en ekstern hardisk. Jeg fik også ting som stearinlys i regnbuens farver, en kylling bamse fra bamse og kylling, et Tardis vækkeur, nogle dvder, en wellnes pude til min skadede nakke og en masse andre lækre ting, som jeg er rigtig glade for.
Julen handler ikke om gaver og papir
men om den kærlighed vi gir’
Og højtiden fejres bedst,
hvis vi husker det er hjerternes fest.
Og det kan man let komme til at glemme. Jeg har altid givet gaver med hjertet, om det så er noget personen har ønsket sig eller ej, så tænker jeg altid nøje over tingene. Min far fik for eksempel en kurv med alle mulige stærke madvarer, og hjemmelavede olier – fordi jeg vidste ikke hvad han skulle have, før at jeg pludselig stod i butik og så på noget stærkt mango chutney. Min mor gav jeg en stor flot grøn vase, to Margit Brandt kopper og en bog om mobning. Min mindste bror fik en Bertoni skjorte i den smukkeste røde farve, og den anden lillebror fik en deo og en kogebog som han gerne ville have, især fordi han flytter hjemmefra til sommer også. Min ene storebror til tre kalligrafi tusher og tre stks eyelinere – bare fordi jeg har det med at give ham makeup på de sjoveste tidspunkter. Min ældste bror fik af både min mor og jeg, en Tardis teapot og en kasserolle, da jeg er træt af at lave sovs hos ham i en for stor gryde. Sidst men ikke mindst, så fik min dejlige svigerinde som også havde fødselsdag i går, 30 slikkepinde og to kopper med buskaber på. Jeg ved at alle og en blev glade og overraskede over mine indkøb til dem, men også selveindpakningen – for jeg elsker når en gave er pakket smukt ind, så jeg køber altid kun to slags papir og maks 4 forskellige slags bånd og så kommer der glaskugler på. I år tilføjede jeg en lille grangren til hver eneste pakke og jeg synes selv at det pyntede noget så fint. Man skal hele tiden pirre nysgerrigheden og det gør man bedst med en smuk gave, især fordi man ved at der er noget lækkert og uden tvivl rart indenunder.
Her til sidst vil jeg ønske jer alle en god jul og takke for alt den glæde jeg har oplevet på min vej her i den travle måned, hvor jeg har lagt syg og haft en stor semesteropgave som gik lidt vasken. Men men men så er det så dejligt at jeg har verdens mest tossede men også dejlige familie som jeg elsker at bruge tid med, som forstår at sætte ens pis i kog og alligevel gøre en så glad.
Mit navn er Line, og Jeg er et af de mennesker som altid får 02, eller 4 når jeg laver noget. Ligemeget hvor meget jeg yder og kæmper, så er det bare ikke godt nok. Jeg er god til at fremlægge, tegne, male og drømme – men det er så også det. Alle har noget de er gode til, og mange er fantastisk gode i skolen, jeg er en af dem der ikke er. Det tidspunkt hvor jeg var bedst var i folkeskolen til matematik hvor jeg scorede tre 13 taller, og så da jeg gik på VUC, hvor min kunst med at skrive virkelig kom til sin magt og trylbandt mine lærere. Det er nok også derfor at jeg selv når jeg har det skidt, kan stråle af selvtillid, fordi jeg ved at jeg nok skal klare det hele. I dag følte jeg dog et lille knæk.
I de sidste par uger har jeg har semesteropgave på min uddannelse. I de to uger blev jeg voldsomt ramt af sygdom og havde det virkelig skidt, men jeg lavede stadig min kjole og kom op på skolen og fremlagde mit arbejde. Jeg vidste at den var fyldt med fejl – men den var lavet og den var pæn. Bare ikke pæn nok. Da jeg i dag sad til samtale med min lærer, fik jeg af vide at det eneste gode ved den var at jeg har klippet mine hak i halsen pænt ud… nå ja og så at mit broderi var pænt. Jeg fik 02 og det er jeg ganske tilfreds med, for jeg vidste det ikke ville falde i god jord, det jeg havde lavet. Det der irritere mig, er den måde min lærer kylede det hele i hovedet på mig. Jeg fik virkelig en smøre med hvilken gang lort jeg havde lavet og at hun aldrig så mig til undervisningen. Hvilket praktisk talt er løgn, jeg har været der til alle beklædningstimer, pånær en dag hvor jeg gik før hjem fordi jeg havde migræne.
Det der nok ramte mig hårdest, var da hun stilede mig spørgsmålet: ”Er du overhovedet sikker på at du har valgt den rigtige uddannelse?” jeg kunne ikke lade vær med at glo dumt på hende – det er ligesom en uddannelse hvor man kommer til at lære at designe, sy, kende materialerne, brodere, trykke og at formidle. Jeg indrømmer at jeg aldrig har været den allerbedste til at sy – men det er jo det jeg går i skole for at lære. Når det så er sagt, så vil jeg sige at det jeg har lært på det halve år her, ja det er sgu ikke at sy. Derimod at trykke, brodere og formidle.
Jeg har altid haft svært ved at føle mig tilpas et sted, og det er nok det der hæmmer mig en smule. Jeg er lidt sky, men prøver alligevel at snakke med folk og smile varmt. Det lykkedes også meget godt, men alligevel er det bare som om at jeg ikke får lov til at udvikle mig videre. Det er nok også derfor at der er flere mennesker der kalder mig dum, samtlige optikere jeg går til siger at jeg er dum fordi mine øjne ikke arbejder sammen. Jeg får af vide at jeg er dum fordi jeg ikke lige forstå noget de første to gange de bliver sagt. Andre gange er det lærere eller klassekammerater som kommer med himmelvendte øjne over noget jeg siger. Jeg har et eller andet sted lært at leve med det, og nu siger jeg skam ikke at det er alle der er sådan. Dog en dag skal jeg nok vise hvad jeg kan, og jeg giver dem tidobbelt igen.
Så efter min samtale, gik jeg hjem med min kjole, købte en julelatte på vejen og nynnede julesange for mig selv. For nu har jeg juleferie og jeg glæder mig til at komme hjem og fejre den skønne højtid med min dejlige familie. Indtil jeg tager hjem, ja så går tiden på at pakke gaver ind og rydde lidt op – samt gå nogle at mine lange ture.
Jeg oplevede for nogle dage siden, at diskutere med en mand, som ikke kunne håndtere konstruktivt kritik. Derimod valgte han at slette det jeg havde skrevet og i stedet sende mig en e-mail om at kritik skulle foregå på e-mail eller telefon. Ja go’daw do – det har jeg så forsøgt i længere tid, men hver gang blev der ikke svaret tilbage. Det var netop derfor at jeg gik ind på Facebook og skrev en besked på vores fælles forenings side, om mit problem og min konstruktive kritik. Hvilket jeg ikke måtte, for oplægget nåede ikke at stå i mere end 1 minut før at det var blevet slettet. Straks poppede han op i en chat besked om at jeg ikke skulle slå noget op på Facebook siden, samt at hvis jeg var utilfreds med noget så skulle det skrives på en e-mail. Nå ja så måtte jeg jo tage diskussionen op i en mail og skrev tilbage, at hvis de ikke kunne klare lidt konstruktiv kritik på deres Facebookside, så skulle de nok holde sig til at have en hjemmeside hvor at folk ikke kunne kommentere deres mening synligt. Det blev til en længere diskussion og jeg fik den omtalte e-mail der indeholdt ordene:
”Vi er enige om at hvis du ikke respektere Facebook reglerne på vores Facebook gruppe – så må vi desværre udelukke dig. Kritik holder vi internt på mail og telefon, ikke på et medie hvor der er andre medlemmer end af foreningen. Diskussioner holdes på mail, telefon eller IRL. Med hensyn til din kommentar om folks stavning, så er den LANGT under lavmålet, hvis ikke du kan respektere at folk kan være ordblinde og have svært ved stavning.”
Det er i sig selv fair nok, at de ikke vil udstilles dårligt – men det var heller ikke det jeg gjorde. Jeg skrev blot en kritik om at de ikke skulle sende e-mails ud, hvor man kunne se alle modtagerne, og at vi flere gange havde sagt det til dem.
Når det så er sagt så havde jeg intet ondt sagt om stavningen i deres mails, udover at de burde få læst korrektur før at de sendte beskeder ud til folk. Dette ville han dog ikke høre på. Man får jo heller ikke udgivet en bog eller en artikel uden at der er blevet læst korrektur. Okay, så lad ham da tro at jeg er sådan et menneske der ikke kan tage ordblinde mennesker. Jeg har intet imod ordblinde eller folk der har svært ved at skrive, jeg har flere venner der er ordblinde og jeg elsker dem sgu for deres små fejl. Jeg er selv talblind og har mange problemer med at læse, skrive og regne med tal.
Jeg fortalte min mor om episoden og hun spurgte på Facebooksiden om det nu kunne være rigtigt, og der gik heller ikke længe før at hun fik en e-mail også. Hun kaldte det så pænt en ”Hold kæft mail. ” ligesom min havde været. Jeg fik lov til at læse denne mail og jeg kunne sgu ikke lade vær med at klukke lidt for mig selv da jeg læste denne kommentar.
”… at man holder Facebook fri fra person kritik, og at man går direkte til kilden, og med de halv flabede svar jeg fik fra Line, var det med bestyrelsens tilladelse at meddele Line at det skulle stoppe på Facebook. Hvad hun mener om mig og andre er hendes problem. ”
Nå ja, meddele mig at det skulle stoppe på Facebook, næ nej du, jeg fik af vide at de desværre måtte udelukke mig, hvis jeg ikke respekterede reglerne på Facebook. Det fik jeg aldrig af vide, før at jeg fik beskeden at de ville udelukke mig hvis det forsatte. Han slettede blot opslaget og skrevet kritik skulle forgå som førnævnt. Jeg vil heller ikke mene at jeg kom med flabede svar til ham, heller ikke halv flabede. Min storebror og kusine læste dem igennem inden at jeg sendte dem. Jeg tror det mest flabede jeg skrev var det her:
”Når en fejl sker gentagende gange, så bliver ens tålmodighed brugt op. Og jeg gider det virkelig ikke mere – næste gang ryger det videre. For I har gjort det så mange gange, selvom flere har klaget over det. ”
Hvad kan vi så konkludere ud af det her? Jo såmænd at jeg er en flab der ikke kan tage ordblinde mennesker.
Som den eneste i min familie, sætter jeg mig gerne ned og ser fodbold (gerne flere gange i ugen), især hvis mit yndlingshold spiller. Jeg virker måske ikke som en person der er fodboldfan, hvis man ser eller møder mig, men faktisk er der små hints, jeg har få merchandise-ting som tydeligt viser hvilket hold jeg holder med. Dette er gaver fra en kær veninde, og jeg elsker disse ting meget højt.
Folk reagere så sjovt, når jeg siger at jeg ikke har tid, fordi jeg skal se fodbold. Min bror synes det er helt forkert, nærmest en skændsel at jeg ser fodbold (dette er mest sagt i sjov). Min mor mener det er idioter der løber efter en bold, som de alligevel ikke kan ramme. En tredje mener at jeg skal droppe bolden og komme over og putte i stedet… nå ja, jeg vælger altså bolden frem for putning.
Jeg oplevede en dag, at min lillebror satte sig, under en kamp til VM, han var nysgerrig og skulle lige have forklaret hvordan og hvorledes. Det var skønt at kunne uddele noget af min jubel for sporten. Jeg elsker at se fodbold og lever mig meget ind i det. Bare spørg min kusine, hun morer sig over at observere mig, når jeg sidder klistret til skærmen og råber og skriger op.
Så sent som for en uge siden, hastede jeg igennem lektierne, og løb med min bærbar ud i bad – fordi jeg skulle se bold, men jeg skulle sgu også i bad.. det viste sig så at der var en times tidsforskel, så min kamp startede først en time senere. Jeg blev gjort så meget til grin, men jeg skulle altså se bold.
Der er en del af mig og jeg vil elske at gå til det – men det kræver lige tiden og pengene, samt et sted at gå til det.
Hver morgen klokken 08:15 tager jeg med metroen fra Ørestad station. Hver dag er det en gåde i hvilket spor det kommer, da der er sporarbejde tit. Ligeledes overrasker den pludselige menneskemængde hver gang. Folk halser ind for at nå med, på trods af at der går et tog igen få minutter efter. Det gælder om at komme først uden at tænke på andet – man sætter sig selv først.
Verdenen styrter af sted, det hele skal gå så hurtigt og handler nærmest om at tjene mest, overleve, og arbejde, arbejde, arbejde..
Jeg er midt i det hele og ser det i slowmotion – står på min plads og ligger mærke til den ene person efter den anden, som ligner hinanden, alt for få skiller sig ud.
Så set som i går oplevede jeg at metroen gik i stå, på grund af tekniske problemmer mellem Christianshavn og Vestamager. Fint fint, det gjorde ikke mig så meget, men folk gik desideret i panik. Toget holdt fem metre fra DR byens station, og kunne ikke køre videre. Så vi sad fast i en halv time, før at folk fik nok og en gut trak nødbremsen og flåede dørene op. Straks strømmede københavnerne ud og gik langs skinnerne, før at komme videre i deres travle liv. De tænkte kun på et, at komme ud af toget og i gang med at indhente den forsømte tid. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt ved oplevelsen og gik nynnende hjem fra DR byen og til Edvard Thomsens vej.
Elektronik:
Ekstern Hardisk.
USB pen.
CD afspiller, må gerne være brugt. (savner at kunne høre mine elskede cd’er).
Fladskærm – må gerne være brugt, bare der er fjernbetjening med. (skal kunne se fodbold).
Diktafon.
Pulsur som også tæller kalorier.
Barcelona Mercandise:
FC Barcelona silver ring str. S (Gitte ved hvad det er for en).
FC Barcelona julekugler – mindst to.
FC Barcelona spilletrøje.
Bøger:
Nightshade nr 1-3.
Opslagsværk – A history of costume in the west.
Fashion. The whole story.
Four hundred years of fashion.
Moden i 1700-årene danske dragter.
Patterns of fashion 1-2.
Bog om kendte modeskabere.
Kærlighed og Had i La Liga – Barcelona vs Real Madrig af Sid Lowe.
Film og serier:
Robin Hood 2006 serie.
Into the storm.
Spooks fra season 7.
North and South.
Sherlock.
Far til fire.
Poeten og lillemor, filmene.
Bamses julerejse.
Kreative inputs:
Tucsher som Tobiases.
Skitsebøger.
Ny læderkalender for 2015.
Spiritus mm.
Kirsebærmjød.
Likør 43.
Green Apple Verdi.
Champagne skåle.
Plejeprodukter:
4711 – eau de cologne.
Golden Kaos parfumen.
Hugo Boss, Boss Nuit Femme, Eau de Parfume Spray – intens – den til 260
Gavekort mm.
Cocktails for 2 (Bellevue).
Gavekort til skoletaske.
Gavekort til fitness (tilskud).
Tilskud til briller.
Årskort tivoli.
Diverse:
Bordlampe.
Sportstaske.
Cykellås.
Sengetøj – sorte lagner og bare sengetøj generelt.
Yogamåtte.
Musik:
Lars Lilholt band: Kald det kærlighed.
Lars Lilholt band: Kong Pukkelrygs land.
Lars Lilholt band: Masai.
Lars Lilholt band: De instrumentale.
Lars Lilholt band: Den 7. dag.
Lars Lilholt band: Storyteller.
Lars Lilholt band: Stilhed bag støjen DEN NYE.
Tom bilde og Klaus Thrane – mens vi venter (pausemusikken).
Dagen som alle frygter og hader.. eller er det nu helt rigtigt? I hvert fald findes der rigtig mange mennesker der hader mandag fordi det betyder en ny uge og at friheden er langt henne at hente. Der findes tusindvis af billeder og citater der omhandler mandag og jeg har valgt nogle ud til dette indlæg. Havde mandag nu ikke eksisteret så havde folk hadet tirsdage i stedet – hvorfor bruge alt den had på ingen ting? Fokuser i stedet på at få det bedste ud af din dag, i stedet for at tænke på det trælse. Personligt i dag har jeg haft en rigtig ‘mandag’ – en dag hvor alt bare er gået galt og jeg har følt livet har skreget af grin, direkte op i mit åbne ansigt. Well det skal da ikke stoppe mig, jeg vender det til noget positivt og hvis ikke det lykkes, nå ja, så hopper jeg i mine sko og griber en jakke, hvorefter at jeg går en tur til humøret bliver bedre. Husk altid – det er dig selv der beslutter hvordan dit humør er i løbet af en dag.
Som den eneste i min familie, sætter jeg mig gerne ned og ser fodbold (gerne flere gange i ugen), især hvis mit yndlingshold spiller. Jeg virker måske ikke som en person der er fodboldfan, hvis man ser eller møder mig, men faktisk er der små hints, jeg har få merchandise-ting som tydeligt viser hvilket hold jeg holder med. Dette er gaver fra en kær veninde, og jeg elsker disse ting meget højt.
